Metode til beregning af QIS 5-rentekurver for Solvency II
Scanrates kommentarer til Solvens II-rentekurvemetode
Den 5. maj 2011 var vores daværende partner og CEO Svend Jakobsen inviteret af EIOPA Financial Requirements Expert Subgroup i Frankfurt til at kommentere på den rentekurvemetodologi, som var foreslået til Solvens II-rentekurvemetodologi.
Præsentationen omhandlede disse emner:
- Smith-Wilson-metoden for estimering af rentekurver
- Valg af korte renter
- Valget mellem OIS og interbank-baserede swap-kontrakter
- Valg af entrypoint til ekstrapolering
- Anbefalinger til valg af den ultimative forward rate (UFR)
Hovedkonklusionerne var:
- Smith Wilson metoden er en effektiv metode, som passer godt til den typiske swap-kurve.
- Valget af UFR har stor betydning for selskabernes mulighed for at overholde solvenskravet (SCR): Hvis UFR sættes højt, vil de langsigtede gældsforpligtigelser vokse hurtigere end afkastet på aktiverne, og selskaberne kan få problemer med SCR på længere sigt. Hvis UFR sættes for lavt, vil selskaberne få problemer med SCR allerede i dag.