Fleksibiliteten i RIO giver Sydbank ekstremt stor værdi

Sydbank er Danmarks femtestørste bank. De har benyttet RIO Fixed Income system i de sidste 20 år og værdsætter det tætte samarbejde med Scanrate.

Sydbank er Danmarks femtestørste bank med hovedsæde i Aabenraa.

Igennem de sidste 20 år har Sydbank brugt Scanrates Fixed Income System RIO til at foretage risikoberegninger, prisfastsættelse og regne nøgletal på danske obligationer.

Det foregår både i RIO’s Function Library, som betyder, at Sydbank har alle RIO’s funktioner og modeller til rådighed i Excel, og i .NET-applikationen.

Udover alle nødvendige modeller til at kunne regne på danske realkreditobligationer fremhæver Sydbanks Head of Fixed Income Research, Claus Juhl, særlig ét afgørende aspekt ved RIO:

"Fleksibiliteten i RIO giver os ekstremt stor værdi. Vi kan selv skrue på samtlige parametre i modellerne og dermed regne på præcist det, vi ønsker og har behov for. Og så betyder fleksibiliteten jo også, at vi kan integrere RIO til vores øvrige systemer, så det hele spiller sammen, og gør det hele meget lettere." 

 

Samarbejde med stort S

Samarbejdet mellem Sydbank og Scanrate strækker sig over 20 år og er kendetegnet ved, at begge parter bidrager med konstruktive idéer og lydhørhed. Claus Juhl hæfter sig særligt ved én episode:

"Da der i 2015 blev lagt floor på variabelt forrentede obligationer, kontaktede vi Scanrate for at høre deres input til at regne på obligationerne. Vi fik at vide, at de allerede var i gang med at tilpasse RIO hertil, og vi blev samtidig spurgt om, om vi havde input til løsningen. Det betyder rigtig meget for os, at vi bliver hørt og på den måde får en løsning, som løser vores udfordring på bedst mulige måde." 

Høj kvalitet i supporten

Igennem det langvarige samarbejde har Sydbank altid oplevet kompetent hjælp, når de har henvendt sig hos Scanrate med spørgsmål.

"Vi er altid blevet mødt af imødekommende medarbejdere, der virkelig ved noget om dansk realkredit og dét, vi spørger ind til. Niveauet er højt, og det betyder, at vi er hurtigt videre, " siger Claus Juhl fra Sydbank.

 

Tilbage til case overblik